Naturen er forunderlig og flere100 af millioner år. Den har overlevet evolutionen. Det er et komplekst system at navigere i, og vi som mennesker har altid anvendt naturvidenskaben når vi lærer nyt

Tæt og varmt indenfor

Vi lever tæt op ad hinanden og bygger tætte samt højisoleret bygninger med store vinduespartier. Vinduer giver os illusion af at være ude i naturen. Illusionen som udsigten er, kan give os fred og ro, men fjerner ikke forureninger der kommer fra indemiljøet. Jo tættere vi bor, jo større er smitterisikoen.

COVID19 er ikke nogen undtagelse, det er et natursystem der kæmper for at erobre terræn. Vi har som mennesker gjort os til hersker af naturen, og derfor glemt den trussel der er, når vi mindst tager hensyn til den

Indemiljøet påvirker indeluften og er kompleks

Indemiljøet tager skade af vores energiøkonomiske byggestil. Udeluftens kvaliteter fordufter og bliver en sammensat global størrelse ud fra omgivelsernes afgivelser af forureninger. Global fordi omgivelserne kommer fra hele verden, byggematerialer, inventar, legetøj og beklædningen kommer fra hele verden.

Luft er for det meste gennemsigtig og ikke synlig for det blotte øje. Usynligheden gør det vanskeligt at gøre opmærksom på kvaliteten. Luften er det vigtigste vi har på jorden. Luften gør jorden unik og det er den der binder naturen sammen mellem planter og dyr, lunger og grønne planter.

Tågen skaber uderum hvor kun det nære er synligt. Tågen omhyller naturen med fugtig luft. I luft med lav forurening er sigtbarheden høj, men med høj forurening sænkes sigtbarheden på tilsvarende måde som tågen.

Luft i lungerne

Når vi trækker vejret, trækker vi luften ind i lungerne, ved at udvide kroppen omkring lungerne. Det trækker lungerne ud og der skabes et undertryk i lungerne. Undertrykket i lungerne, gør at luften i umiddelbar nærhed af os, mikrosfæren, strømmer ind. Samtidig trækker undertrykket også CO2 ud af blodet.

For at holde lungerne fleksible skal de have en vis fugtighed, så fleksibiliteten bevares, samtidig med at der kan overføres ilt og CO2.

Den fugt der er i lungevævet påvirkes af den inhaleret luft. Når fugtigheden ligger imellem 40-60%RH, er det sundt for os mennesker at være i. Når luftfugtigheden bliver lavere end 40% RH udtørres luftvejenes slimhinder. Udtørringen fører til skader på luftvejen, således der opstår sprækker i vævet og fleksibiliteten bliver lavere. Det medfører, at lungerne skal arbejde mere for at opnå samme kapacitet end som ved en fugtighed imellem 40-60%RH. Når lungevævet udtørres, vil Cillia fimrehårene arbejde mindre og kan derfor ikke forsvare lungevævet imod fremmedlegemer så godt som når det er intakt. Det betyder, at fremmedlegemer har nemmere adgang til overførsel til blodbanerne og dermed komme ind i cellerne i kroppen. Kortsagt bliver den luftbårne smitterisiko højere, når den relative luftfugtighed i respirationen bliver lavere.

Køligere luft indeholder i lavere grad fugt

Naturen tillader mere vanddampe i varmere luft. Det betyder at kold luft ikke kan indeholde så meget vanddampe. De temperatur og fugtigheder der har været i luften udenfor i mange millioner af år, er de forhold der har været med til at forme vores fysiske behov for varme og fugt.

Nu lever vi hele året indenfor i tætte og varme bygninger, der ventileres mekanisk. Der er styr på temperaturen og luftkvaliteten i vores moderne bygninger. Dog nedsættes luftfugtigheden samtidig med opvarmningen.

Energiøkonomi

Energiøkonomien er der også tænkt på, derfor er der store krav til energieffektiviteten i de mekaniske ventilationssystemer. Men når det kommer til køling ligger der ikke energiøkonomiske aspekter til grund for køling igennem ventilationen. For luften er relativ dyr at køle med, og der skal store mængder luft til at køle bygningen ned. Selv vand er mere end 3.500 gange bedre til at køle bygningen ned end luft er. Derfor skal der også bruges meget store mængder luft for at køle bygningen ned.

Der er sjældent problemer med for højt CO2 niveau i de bygninger der køles igennem ventilation. Luftskiftet ligger altid forholdsvist højt i forhold til opretholdelse af CO2 niveauet i de kølende ventilationssystemer. Selv når der ikke er behov for at køle, vil luftskiftet være forholdsvist højt. Det for ikke at skabe trækproblemer med luft der dropper ned, når der ikke er behov for den kølende store luftmængde.

Tør luft i opvarmningssæsonen

Den forholdsvise store luftmængde der udskiftes i bygningen indenfor opvarmningssæsonen vil udtørre luften. Udtørringen vil være afhængig af den luftmængde der udskiftet og den eventuelle fugtafgivelse der sker i lokalet. Her vil de ventilationssystemer med køl opretholde et stort luftskifte og dermed sænke luftfugtigheden til langt under den sunde nedre grænse på 40% RH. I de koldeste måneder kan der opleves helt ned til 20-25% RH.

I opvarmningsperioden påvirkes luftvejen af den tørre luft. Samtidig vil de aerosoler der spredes igennem vores åndedræt skrumpe ind i størrelse og svæve frit i luften i lang tid. Vi udånder mere end 2.500 aerosoler hver gang vi trækker vejret. Aerosolerne indeholder biologisk materiale fra lungevævet, og vil indeholde bakterier og vira som den person der har udåndet luften. I tør luft danner aerosolerne en hård skal og beskytter indholdet. På den måde kan aktive biologiske materialer fra en syg person spredes til luften i lokalet. Antallet af det biologiske materiale afhænger af hvor syg personen er og hvilket aktivitetsniveau personen udøver.

Hvor meget biologisk materiale der skal til for at smitte en anden person, afhænger i høj grad den besmittet persons immunforsvar.